Samlet oversigt over udpegede bevaringsværdige gravminder på Lolland og Falster.
I 1986 vedtog Folketingen lov nr. 268 af 22. maj 1986 om folkekirkens
kirkebygninger og kirkegårde. Heri står, at landets danske kirkegårde skal
gennemgås og de bevaringsværdige gravminder udpeges og registreres. Landets
museer blev i den forbindelse udpeget til at være den fagkyndige aktør.
Museum Lolland-Falster har i forbindelse med selve registreringen besøgt de
enkelte kirkegårde med det pågældende menighedsråd. Her udpegede museet og
menighedsrådet de gravminder de ønskede at indstille som værende
bevaringsværdige. Gravminderne blev valgt ud fra ni kriterier, der dækker meget
bredt, så stenenes og personernes forskellighed dækkes ind. Efter udvælgelsen
blev stenen fotograferet, opmålt, beskrevet og inskriptionen registreret,
hvorefter det hele blev tastet ind i en database. Efter færdigregistreringen er
alt data samlet og at finde hos kirkens menighedsråd, provsten og på det
tilhørende lokale museum.
Denne database er en samlet oversigt over de udpegede og registrerede gravminder
på Lolland og Falster. Der kan være udpegede gravminder, som ikke findes i denne
database, da nogle stadig har ejerskab. Disse er endnu ikke en del af den
færdige registrering, men de har mulighed for at blive dette. Databasen
indeholder stenenes oplysninger og enkelte sten har uddybende bemærkninger.
Museum Lolland-Falster 2011